ITV OJ

ITV OJ

Om os:
Indvandrer TV Østjylland (ITVOJ)  har en sendetilladelse frem til 31. december 2019 på Kanal Østjylland. Stationen støttes af tilskudspuljer under Slots- og Kulturstyrelsen til ikke-kommerciel lokal-tv. Radio- og TV-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed.

Indvandrer TV Østjylland (ITVOJ) er en lokal og regional tv-station med rødder i Åbyhøj og med fokus på Aarhus og Østjylland. ITVOJ har som sit primære formål at producere ikke-kommerciel lokal TV programmer.

ITV OJ var den første tv-station for indvandrere i Danmark og har nu eksisteret i mere end 20 år. ITV OJ producerer en lang række udsendelser om kultur-møder, samfund og politik. Vi ser os selv som en ‘institution’ med traditioner og en lang historie for spændende beretninger om kultur, hvor den opstår og har sit liv og om det globale i det lokale -og omvendt.

ITVOJ producerer tv i fem kategorier; Nyheder, Aktualitet, Musik, Kultur og Andet. Stationen skal producere minimum 200 TV programmer og sende minimum 50 uger om året svarende til  mindst 2 timer nye programmer om ugen. Programmerne skal genudsendes 4 gange om ugen. Vi sender følgende programmer:

Nyheder: Aarhus Verdensnyheder og Rundt i Østjylland
Aktualitet: Panorama
Kultur: Litteraturmagasinet, Urbania, Spotlight, Acapulco
Musik: Urban Spot, Rainbow, La Noche Latina
Andet:Gellerup Magasin, Monitor, Hokkaido, EU tæt på dig, EU i din hverdag, Rendez-Vouz, Odyseen, Jorden Rundt, Miljømagasinet, Sportsmagasinet og Kvindemagasinet.

Indvandrer TV Østjylland er en del af sendesamvirket Kanal Østjylland. Kanal Østjylland er en digital regional kanal med 5 TV stationer, som sender ikke kommerciel lokal-tv i Østjylland på DVB-T, YouSee og Stofa.


Målgruppe:
ITV OJ producerer udsendelser, som er målrettet alle befolkningsgrupper i Århus og Østjylland. Vi er en lokal og regional tv-station med rødder og et stort netværk i Aarhus blandt institutioner og organisationer.


Mission:
Vi mener, at det er vigtigt at give plads til alle medborgere i samfundet, også dem, der er nye i Danmark. Vi ønsker at give alle en reel mulighed for at ytre sig og være part af mediebilledet. Deltagelse motiverer og muliggør demokrati og medborgerskab.


Public Access:
ITV OJ bygger på en inkluderende Public Access strategi. Vi arbejder løbende på at udvikle og udvide vores netværk og få skabt tætte relationer mellem borger og samfund.


Bestyrelse og vedtægter:

Download AAGM BestyrelseDownload AAGM VedtægterDownload ITV RegnskabDownload ITV Ledelsesberetning


Kontaktinformation:
Formand og kontaktperson: Rui Monteiro, farmont@gmail.com, +45 21 66 52 43

TVhuset Aarhus, Ved Lunden 9, st., DK-8230 Åbyhøj, Kontakt: tvhusetaarhus@aarhusglobalmedia.dk eller +45 50120007